Undervisning & rådgivning med speciale i samlermani adfærd
Bliv klogere på dig selv eller de mennesker, du skal hjælpe i dit arbejde
Kurser om samlermani tilbydes både fysisk og online til fagpersoner, privatpersoner og pårørende.
Velkommen til
Hvad er samlermani?
Få en gratis pjece om samlermani på mail eller kig lidt rundt på siden.
Her kan du læse lidt om samlermani, samt vores ydelser og hvem vi er.
Vi tilbyder
Webinarer om samlermani
Et gratis tilbud der varer ca 30 min. Der kommer løbende nye temaer, så hold øje med siden eller Facebook/instagram.
Onlinekurser om samlermani
Online kurser i samlermani adfærd er for dig der foretækker at sidde hjemme eller på kontoret, kommer langvejs fra eller har begrænsninger ved fysisk fremmøde. Her kan man også sende en eller to medarbejdere på kursus, hvis man ønsker at “se det an” inden man booker et fysisk kursus. Kurser kan laves til jeres specifikke målgruppe.
Foredrag & undervisning
Vi tilbyder at komme ud, enten 1 eller 2 undervisere hos jer. Der er flere muligheder for undervisning i samlermani adfærd og ligesom online kurser, kan de laves specifikt til jeres målgruppe. Ved de mindre foredrag på 2-3 timer, er det primært Kamilla der kommer ud. Ved heldags kurser er det enten Eva eller Katharina der vil være medundervisere, alt efter jeres behov.
Testimonials
Hvad siger tidligere kursister?
“Jeg har flere uddannelser bag mig og interesserer mig for 117 ting. Jeg har læst oprydningsbøger, set et utal af videoer og udsendelser og været på Feng shui kursus. Jeg har forsøgt at få hjælp af distriktpsykiatrien, socialpsykiatrien og bipolar team, men ingen ved hvordan de skal hjælpe. Jeg så på facebook at kurset var billigt ift. en længere behandling hos en psykolog eller en professionel oprydder og at samlermani var en rigtig diagnose, så jeg var tændt. Jeg fik meget ud af kurset. For første gang fik jeg viden om diagnosen og hvad der måske har trigget min trang til at omgive mig med de mange ting.
Tusind tak til Kamilla og Eva.
For første gang føler jeg mig set og forstået i samlermanien og har fundet en årsag til, at havnede i et overfyldt parcelhus. Jeg glæder mig til at få styr på det.
Hilsen perfektionisten og kaospiloten”.
“I mit job som ansvarlig for rottebekæmpelsen i Holbæk Kommune oplever vi flere borger, som har samlermani. Det gør det nærmest umuligt at få dem til at udføre den fornødne oprydning, som kan være strengt nødvendig for at komme rotterne til livs.
Kamilla Albek har i den forbindelse kunne give os en viden og forståelse for de borger, som har samlermani.
Det har været utrolig spændende og vigtigt at få kendskab til. Det gør at vi i vores arbejde har en anden tilgang, synsvinkel og tålmodighed med de borgere.
Så det har været utroligt berigende at have hende til at øse ud af hendes viden og erfaringer. Hun formidler sin viden på en meget forståelig og informativ måde, som alle kan forstå.
Jeg kan varmt anbefale at trække på hendes ekspertise.”- Karen Miljømedarbejder, Holbæk kommune.
Samlermani kort fortalt
NY DIAGNOSE
Diagnosen samlermani har i mange år ligget under OCD lidelser, men fra 2013 fik den sin
egen plads i det amerikanske diagnosesystem DSM-5. WHO´s diagnosesystem har fulgt trop
og fra januar 2022, har samlermani også fået en separat plads i ICD-11. Seneste opdatering (Maj 2024) er at ICD-11 implementering er sat på pause, så vi ved altså ikke hvornår det opdateret register, kommer i brug. Vi ved derfor heller ikke om der er afvigelser i diagnose kriterierne fra DSM-5 til ICD-11.
DIAGNOSE KRITERIER FOR SAMLERMANI (DSCM-5):
-Kognitive vanskeligheder, særligt beslutningstagen, kategorisering og organisering.
-Vedvarende svært ved at skille sig af med ejendele, uanset deres værdi eller funktionalitet,
eller mangel på samme.
-Der opleves svær angst/stress ved adskillelse af objekterne.
-Besvær med adskillelse fra ejendele, ender med at et, eller flere rum i hjemmet ikke kan bruges.
-Der er udelukket anden mental lidelse, som fx demens eller hjerneskade.
-Der ses ofte yderligere diagnoser som ADHD, OCD, depression og andre lidelser, sammen
med samlermani diagnosen.
-Når vedkommende tager fx alle papirer fra et seminar med sig hjem, uden egentlig at skulle
bruge dem !. 😉
-En god indikator er CIR rating scale. (Se billede af pjecen jeg holder på forsiden)
De følelser der kommer frem ved adskillelse af ejendele, kan være så overvældende at det
kan resultere i nedsmeltning fysisk og psykisk og derfor finder borgeren gerne strategier for
at undgå at blive overvældet. Fx at anskaffe, ignorere problemet, være meget ude af
hjemmet osv.
HVAD ER SAMLERMANI IKKE?
– Rod, der forbliver inden for billede 1-3 i CIR.
– Desorganisering eller manglende lyst/motivation fx ved skizofreni, kognitive udfordringer,
– Demens og lign.
– Folk der samler, men som ikke har svært ved at skille sig af med tingene, eller ikke samler
for meget.
HVAD KAN MAN GØRE?
I behandlings øjemed, er der, som det ser ud nu, enighed om at kognitiv adfærdsterapi ikke
alene kan benyttes, som man før anbefalede. Der anbefales en blanding af metoder ud over kognitiv adfærdsterapi, med specifikt fokus på en eventuel komorbiditet og derudover kan der suppleres med medicinsk behandling med serotonin. Der siges, at der med intens
psykologisk behandling à 25 sessioner over 1 år, et godt netværk og opfølgning kan opnås en succesrate hos mange borgere med samlermani. Der er derudover en metode til borgere der er over 58 år, som hedder CREST. Metoden kan rekvireres og undervises i, hos os.
Succesraten ved CREST viste sig at være på 38% mod 25% ved udelukkende kognitiv
adfærdsterapi.
Som fagprofessionel i en socialpsykiatrisk ramme, kan man først og fremmest se på den
bevilling man har fået. Er den realistisk ift. problematikkens omfang? Kender sagsbehandler
til CIR rating scale? Det kan være et godt udgangspunkt at have samme sprog, visuelt, for en
borgers problematik. Derudover er det relationen, der skal bære samarbejdet. Er borger
tryg ved dig og har tillid til at du ”går med” vedkommende, kan man måske arbejde udenom
den manglende sygdomsindsigt. Samarbejdsaftalen kunne starte med at man lavede en
grundig, gerne visuel, plan for den drøm borgeren har. Er det ønsket om at have børn og
børnebørn på besøg der er vigtig? Er det særligt et rum, der skal bruges til noget der giver
mening? Hent gerne inspiration fra Anatonovskis meningsbegreb.
-Stil realistiske succes kriterier – er målet at få ryddet lejligheden/huset eller gjort det
beboeligt, eller som start “bare” at stoppe med at få ting ind i hjemmet.
-Sikre et tværfagligt godt fundament og så vidt muligt også pårørendes opbakning.
-Brug evt ”Måltrappen”.
-Start med 1 rum ad gangen.
-Tag pladsen i brug til det ønskede formål, så snart det er muligt.
-Tag gerne før- og efter billeder af processen.
Ting tager tid, så tålmodighed og anerkendelse er vigtigt. Dog med øje på målet for
borgeren.
-I en rehabiliterende ramme gør vi ting ”med borger” ikke ”for borger”, så hav fokus på at
det er borgers proces, men min anbefaling er klar at tage arbejdshandskerne på, hvis borger kan profitere af dette.
-Husk APV ved hjælp til udsmidning og støtte i hjemmet.
-Hvis muligt, så del opgaven op, så I er flere der kan understøtte borgeren.
HVAD SKAL MAN IKKE GØRE:
-Smid ikke ud for borgeren. I risikere at borger ikke kan finde ting, som du så kan risikere at få “skylden” for at have smidt ud. Så gå sammen med og lad borger selv, smide ud.
-Tag ikke beslutninger for borgeren.
– Overtag ikke processen!
Det kan være enormt grænseoverskridende og ødelæggende for relationen at gøre som nævnt. Bliver du frustreret, så italesæt det omsorgsfuldt, eller brug dine kollegaer.
En kærlig reminder: Husk at være opmærksom på dine egne grænser! Arbejd ikke over evne fordi du bliver frustreret, eller dit gode hjerte løber af med dig. Du skal holde på den lange bane. Dine borgere vil takke dig for at sætte omsorgsfulde grænser og krav.
Se CIR rating scale her:
